søndag den 8. maj 2011

1.52.12- første triatlon gennemført!


Lørdag d. 7.maj og dagen for min første rigtige triatlon. Med en distance på 1000m svømning, 52 km. Cykling, og 12 km løb er der jo ikke ligefrem tale om et frygtindgydende race, at der er andre mekanismer, som spiller ind- og kan spille én et puds, det finder jeg hurtigt ud af…!


Jeg ser frem til racet med forventning og spænding, men også iklædt en vis del nerver- jeg aner ikke, hvordan jeg skal disponere mine kræfter, og jeg er egentlig heller ikke helt klar over hvad jeg skal pakke- eller hvordan jeg skal organisere mig selv og mine stumper, for den sags skyld. Idet jeg pakker, forsøger jeg systematisk at gennemgå disciplinerne individuelt for at få overblik over, hvad jeg skal have med:

Svømning:
Badedragt
Våddragt
Briller
Badehætte
Skift:
Håndklæde
Cykling:
Cykel (!)
Cykelsko
Hjelm
Briller
Pulsur+ rem
Cykelbukser
Handsker
Sportsbh
Svedundertrøje
Vest
Jakke
Strømper
Plaster (til min nyerhvervede gigavabel
Skift 2:
Løb:
Løbesko
(iPod)

Ekstra:
Energibarer (2 stk)
Vanddunk med vand
Vanddunk med energi
Multi-tool
Pumpe
Ekstra plaster
Bodyglide/buksefedt

Hm tjo jaeh, det er vel lige til at overskue, men er det så alt, jeg skal bruge? Jeg konkluderer, at det må blive det, og at jeg så sikkert kommer til at gøre nogle erfaringer om, hvad jeg gerne ville have haft med af ekstra ting…

Det hele skal foregå i Farum, lidt nord for København, og jeg er så heldig at få et lift derop, gør trods alt det hele lidt nemmere. Vi er ca. 40 stykker, der stiller til start og bliver delt op i to heat, de hurtige svømmere hopper i først, og vi andre et karter senere -ja, det kan nok ikke komme bag på nogen, at jeg hopper i med ”de langsomme”. Jeg beslutter mig i sidste øjeblik for at tage min våddragt på, jeg har aldrig svømmet i den før og er lidt spændt på, hvordan jeg vil opleve svømningen i den mildt sagt klaustrofobisk stramme våddragt! K. 17.15 hopper vi i baljen. Jeg skal lige vænne mig til, at dragten faktisk giver en hel del opdrift, en stor hjælp, men jeg skal ikke desto mindre finde ud af, hvordan jeg skal bruge benene og vejrtrækningen i den nye rytme. Det starter egentlig meget godt, jeg forsøger at slappe af nede i vandet og ikke lade mig stresse over, at vi ligger en hel flok oven i hinanden. De første tre baner (150 m) går meget godt, men så sker der et eller andet alligevel, og jeg begynder at små-panikke, og det går op for mig, at jeg slet ikke får pustet rigtigt ud i udåndingen, alt imens min vejrtrækning bliver mere og mere febrilsk- flere gange må jeg svømme brystsvømning, og det endda i bedste pensioniststil med hovedet over vandet- simpelthen fordi, jeg ikke føler, at jeg kan få luft nok- jeg overvejer mange gange at svømme over til kanten, eller slet og ret at give op. Jeg kæmper dog videre, og til sidst når også jeg igennem de 1000 m- jeg tror tiden lyder på 24 minutter, næst-langsomste, men alligevel kun et par minutter over gennemsnittet.   
Hurtigt ind i omklædningen, af med våddragt og badedragt og på med cykelkluns- nemmere sagt end gjort, at få krænget det stramme cykeltøj på en halvvåd og varm krop (yes, man bliver varm af at svømme i våddragt i det opvarmede vand). LÆRING 1: tag cykeldragt på under våddragten til Challenge.
Jeg får langt om længe det hele på, inkl. et plaster på min nyerhvervede gigantiske vabel, får pakket alt grej sammen og løber ud til min cykel- jeg har placeret sko derude forinden, og får dem på sammen med handsker, briller og hjelm som også ligger derude og kommer af sted- nu som sidste mand i feltet og med alle de andre ude af rækkevidde- et yderlige stress indfinder sig på den konto, jeg vil fandme ikke være den sidste, så jeg jagter af sted med et alt for hektisk åndedræt. Jeg kender overhovedet ikke ruten, men der skulle være folk derude til at guide, så det må jeg stole på. I løbet af 5 minutter rammer jeg den rundstrækning, vi skal køre i alt 4 gange, og bliver overhalet af et par af mændene, som allerede ligger derude fra de første heats. Det går ok, men på et tidspunkt kan jeg ikke finde ud af, hvad vej jeg skal køre, så jeg prøver mig lidt frem og tilbage og vender om et par gange, pludseligt kommer der en af de andre den anden vej fra, og jeg kan køre efter ham- så kommer der fart på igen. Efter stabilt pace over en strækning, er der noget, der begynder at banke mod mit ben- jeg opdager, at det er min ene drikkedunksholder, der har løsnet  sig, åh altså - jeg smider dunken, så det kun er holderen, der sidder og generer, og da jeg lidt efter passerer en af vejviserne, får jeg hjælp til at få den helt af, så jeg kan køre videre uden. Jeg kommer op i tempo igen og forude kan jeg ane en af pigerne- hende vil jeg overhale, og det lykkes ret kort efter, thanks to min utroligt velkørende cykel. Det går super, indtil jeg lidt efter pludseligt overhovedet ikke kan træde pedalen, den sidder helt fast- det er kæden der har sat sig i spænd oppe over tandhjulet under mit gearskifte! Jeg går lidt i panik, indtil jeg husker at sætte den over på den lille klinge, så der er plads til at få kæden igennem, og så kommer den endeligt på. I mellemtiden er eg selvfølgeligt blevet overhalet igen, så jeg må endnu engang indlede jagten. Det lykkes, og i løbet af de næste 4 runder, får jeg overhalet næsten halvdelen af pigegruppen, hurra, meget tilfreds. Lidt forvirret, adrenalinskæv og meget tørstig kommer jeg til skiftezonen, smider cykel, sko, hjelm, briller og jakke, får løbeskoene på, dropper enhver idé om at få styr på iPod og løber ud på ruten- mine ben er lidt mærkelige og værst af alt er jeg meget meget tørstig, men jeg ignorer det og klemmer på. Jeg har ikke rigtigt nogen plan for mit tempo, men får lagt mig omkring 5.20m/km, og det føles egentlig meget realistisk. 3 gange skal jeg passere skiftezonen inden de 4x3 km er tilbagelagte. Det går relativt stabilt hele vejen, men jeg bliver mere og mere tørstig, mine læber bløder og jeg får mavekramper. Sidste gang gennem skiftezonen lykkes det mig at få noget vand, og den sidste runder er betydeligt bedre, her får jeg overhalet  yderligere to. Nu er det jo først og fremmest mig selv, jeg duellerer mod, men ikke desto mindre giver det blod på tanden at kunne lave et par overhalinger- og jaja, godt så, en enkelt får også overhalte mig derude, men pyt nu med det.
Tiden bliver til sidst 3t25m, heraf de første 40 minutter på svøm/skift, resterende 2t45m cykel og løb, så jeg har været relativt hurtig på cyklen, til trods for mine kiksere. For mine strabadser vinder jeg en ny badehætte, hurra, min allerførste tri-præmie ;-) Og nå, ja, så er jeg en el masse erfaringer og glæder rigere, da vi kl. 21 om aftenen er færdige, meget sulte og en smule træt :-)


8 kommentarer:

  1. Seeeeeejt Camilla! Glæder mig til at heppe på dig, når det går løs for alvor :-)
    Knus fra Anette

    SvarSlet
  2. Hvor er det sejt gået Cam - så er du rigtigt i gang nu! Tillykke med det første ryk :) Kh. J

    SvarSlet
  3. så levende en beskrivelse så frustration, vilje, kampgejst og præstation nærmest kan mærkes-
    fortsat god vind og motivation
    marianne

    SvarSlet
  4. Fedt, tillykke! Jeg har fundet ud af, du har den cykel, jeg med stor spænding stadig venter på at få leveret. Godt at høre, den er velkørende :)

    SvarSlet
  5. en herlig feuleton- en meget , meget god selvindsigt i dine evaluerineger- det nyder jeg meget- læser sommetider tilbage i dine bloks
    tak for det

    SvarSlet
  6. Kære alle, tak i bunker for kommentarer :-)
    @ Marina, den skal du helt sikkert nok blive glad for! Camilla :-)

    SvarSlet
  7. Godt klaret Camilla!

    SvarSlet
  8. Ser din blog i ny og næ og synes det er spændende at følge dine strabadser og udvikling. Godt gået. Du skriver på et tidspunkt at du kan tage cykeltøjet indenunder våddragten. Så kommer du vel til at sidde på et vådt indlæg i cykelbuksen, og det er vel ikke særligt attraktivt (for at sige det pænt) :-)

    SvarSlet