I bøjlerne

Det er søndag, kl. er 12 og efter adskillige indledende startmanøvrer, sidder jeg for første gang i sadlen på min nye tri-cykel. Jeg fik cyklen leveret usamlet, og eftersom mine kompetencer inden for området pt begrænser sig til at kunne skifte en slange og et dæk, på en god dag, vel og mærke, var det noget af en udfordring at få den til at ligne noget, man kunne sidde på! Med hjælp udefra  lykkedes det dog at få alle delene påmonteret de rigtige steder, at få savet saddelpinden til (yes, SAVET), at få kæden samlet, justeret bremser, gear og hvad der nu ellers skulle til. Jeg forsøgte at følge godt med i timen, for det er jo sådan set stort set alle de ting jeg skal have et minimumskendskab til inden august- for sker der uheld ude på ruten, skal jeg nok ikke lige regne med at et styks mandfolk hopper af og hjælper, sådan som jeg har været vant til det ;-) 

Nå, som sagt kommer jeg endeligt klar til at komme derudaf, og det er med lige dele spænding, glæde og nervøsitet at jeg klikker i pedalen. Vi starter i Ordrup og aftaler at ruten skal lyde på Hornbæk tur retur. Jeg begynder at træde i pedalerne, og den del er super fin, men tribøjlerne, dem er der altså meget langt ned til! Udfordringen består først og fremmest i, at balancepunktet kommer til at føles meget skrøbeligt, når man rykker vægten på overkroppen helt ind mod center, og når man så oven i købet har hjul med høj fælge, så er man også meget modtagelig over for vindstød. Efter et par kilometer lykkes det dog for mig at komme ned og ligge, og gradvist bliver jeg mere komfortabel- og tør jeg give den mere og mere gas. Og det er lige præcist i de træk, at jeg kan mærke, at det er det fedeste at ligge nede i bøjlen og uden de helt store kraftanstrengelser kunne skyde gennem vinden og drøne hen over asfalten. 

På et tidspunkt kommer der en mandlig racerkører op på siden af mig, og på vej op ad bakken trækker han langsomt, men sikkert fra mig- på den efterfølgende nedkørsel vendes billedet dog helt på hovedet, og uden større vanskeligheder, kan jeg sætte ham af- succes ;-)

Skal jeg evaluere turen, må det blive med iagttagelser primært på ”hurra”-fronten, krydret med en lille smule forbehold. På hurra-fronten kan jeg konstatere, at suset helt sikkert indfandt sig, og at jeg kunne køre de 80 km uden behov for at ligge på hjul og blive trukket frem- og at der blev kastet en del blikke med en slet skjult misundelse efter mig… Forbeholdende er først og fremmest udløst af en stiv nakke- jeg var nok lidt mere anspændt på cyklen end jeg plejer at være og synes også, det er en smule svært at finde den rigtige position, samtidigt med at jeg får orienteret mig som jeg skal- for kræver det en skærpet opmærksomhed at køre på en racer i den almindelige trafik, så er det ikke desto mindre langt mere udtalt på tri-cyklen- en højere fart, en mere skrøbelig balance og ikke mindst markant længere reaktionstid på bremserne fordi hænderne skal flyttes op på styret  optimerer ikke just sikkerheden.Ikke desto mindre glæder jeg mig dog rigtigt meget til at komme ud igen og fryder mig over, at Påskedagene ser ud til at give formidable betingelser!

God påske til alle derude,

Camilla

Training the American way

De sidste to uger har jeg været i USA på ferie, og det har unægtelig betydet lidt andre træningsforhold end herhjemme! Jeg var på forhånd blevet advaret om, at jeg nok skulle sænke mine krav til det lokale træningscenter- både hvad angår kvaliteten af undervisere, herunder deres valg af musik, faciliteterne og ikke mindst ambitionsniveauet blandt de øvrige gæster i centret. Det gjorde jeg så, men på trods af, at ”I came prepared”, så var det mildest talt noget af et kulturchok, især på spinning-fronten. Hold da op, hvor er jeg godt vant herhjemme fra- og hvor betyder det egentlig meget for min motivation i det daglige. Jeg har dyb respekt for min ven, der har formået at holde gejsten oppe under de forhold i et halvt år- selv havde jeg svært ved det blot i to uger. Instruktørerne irriterede mig, timerne var dybt ustruktureret, ”motionisterne” sendte mig skæve blikke i deres oversized bomulds t-shirts, cyklerne var underlige- mere motions-aerobic-JaneFonda-agtig end noget som helst andet- til deres forsvar var der der et triagtigt styr på, som muliggjorde en tilvænning til bøjlen, og til deres forsvar… hm, nej, der ER ikke mere at sige til deres forsvar! Jøsses, glæder mig over at være hjemme igen hos min yndlingsinstruktør/dj og hos de vante cykler- men ikke mindst glæder jeg mig over at vejret nu muliggør udendørs cykling, åh hurra J Jeg var dog til et par gode pilatestimer, og kan godt se fidusen i at gøre lidt mere ved styrketræning i det hele taget, så på tirsdag skal jeg til min første funktionelle træningstime og derefter kettlebells.

Det postive jeg fik ud af mit træningsskifte var, i tillæg til pilatesdelen, en (delvist opnået) accept af at kunne træne under mindre optimale forhold og en (tilstræbt) omstillingsparathed. Og så fik jeg i den grad taget min svømmetræning up a notch! Jeg var med på et svmmehold, som vist var en eller anden form for a-hold. Der var ikke nogen decideret undervisning, men et par enkelte tips undervejs. Til gengæld var der lagt et program, der skulle følges, og som i den grad satte min ”jeg-hyggesvømmer-bare-1500m-i-stabilt-tempo-indstilling under pres!

300 warm up

300 kick-swim-kick-swim

5*50 5 sec break

5*75 5 sec break

5*150 10 sec break

5*200 15 sec break

200 kick-swim

Jeg nåede ikke igennem det hele på en time, men med 15 min ekstra var jeg der mere eller mindre. Det var super godt at blive udfordret på den virkeligt magelige indstillig jeg har haft til at svømning bare er restitution, det vil jeg i hvert fald tage med mig hjem Og det bedste af det hele var, at jeg opdagede, at jeg kunne svømme hele passet uden pul boye- helt vildt, jeg har aldrig svømmet mere end 150 m i træk uden tidligere, og så pludseligt lå jeg bare og svømmede som om jeg aldrig havde bestilt andet- ok, min teknik lader noget tilbage at ønske, men den er klart forbedret, og den fungerer jo. Jeg vil dog bestræbe mig på at optimere den, så jeg måske kan spare lidt kræfter, men for første gang føler jeg mig relativt sikker på, at jeg godt kan komme igennem svømmedelen, fantastisk følelse...