Stillingen ved pausen er...

Hvorfor hedder underoverskriften på din blog "Blod sved og tårer"…? Det spørgsmål dumpede ind i min Facebook indbakke for nyligt. Og det efterlod mig egentlig helt lamslået- for jeg havde jo bare tyet til en gammelkendt kliché, da jeg navngav den ved oprettelsen i august, kort tid efter at jeg stod med startnummeret i hånden. Siden har jeg ikke skænket det en tanke- i hvert fald er det ikke noget, jeg har reflekteret over. 

Lamslået blev jeg af to grunde. For det første, fordi jeg blev vildt ærgerlig over at formidle det indtryk, at jeg  alene synes, at mit ironman-mål koster. For ja, på udgiftsiden, så investerer jeg ved gud blod, sved og tårer-  med en klar overvægt af sved ;-) Men jeg har jo slet ikke inkluderet indtægtssiden, som på alle måder efterlader det regnestykke helt ude af balance, for der står langt mere på indtægtssiden end på udgiftssiden!

Efter på den måde at lægge ud med at afvise spørgsmålet prompte, stopper jeg alligevel op og tænker nærmere over det. Og jeg kommer frem til, at der egentlig er tale om lidt af et paradoks, for på den ene side siger jeg, at jeg bliver overrasket over, at jeg ikke får talt om, hvor meget jeg smiler og glædes over min træning og processen frem mod målet. Men på den anden side ligger der i de efterfølgende refleksioner en undren over, om der også er noget sandhed i præmissen i spørgsmålet? I hvert fald  overvejer jeg, om jeg alligevel, ubevidst, til tider tænker lidt mere på, hvad det koster mig end på, hvad jeg får ud af det? Jeg må jo indrømme, at jeg med relativt jævne mellemrum her i den første halvvej har hørt mig selv italesætte mit projekt og min hverdagspraksis  med en terminogi, der er er funderet i ord som disciplin, pligt, nødvendigt.

Jeg  tror på, at man delvist producerer sin virkelighed igennem sin diskurs. Derfor har jeg nu har jeg besluttet at starte 2 halvvej på med en mere lystbetonet diskurs- og praksis- for jeg har jo mere end noget andet sat mit mål med udgangspunkt i, at jeg har lyst- og at jeg kan- og ikke med udgangspunkt i, at jeg skal! Og så er jeg rigtigt spændt på, om det resulterer i flere eller færre hakker i min træningsdagbog, det tager jeg en status på om et par uger...