søndag den 10. april 2011

Training the American way

De sidste to uger har jeg været i USA på ferie, og det har unægtelig betydet lidt andre træningsforhold end herhjemme! Jeg var på forhånd blevet advaret om, at jeg nok skulle sænke mine krav til det lokale træningscenter- både hvad angår kvaliteten af undervisere, herunder deres valg af musik, faciliteterne og ikke mindst ambitionsniveauet blandt de øvrige gæster i centret. Det gjorde jeg så, men på trods af, at ”I came prepared”, så var det mildest talt noget af et kulturchok, især på spinning-fronten. Hold da op, hvor er jeg godt vant herhjemme fra- og hvor betyder det egentlig meget for min motivation i det daglige. Jeg har dyb respekt for min ven, der har formået at holde gejsten oppe under de forhold i et halvt år- selv havde jeg svært ved det blot i to uger. Instruktørerne irriterede mig, timerne var dybt ustruktureret, ”motionisterne” sendte mig skæve blikke i deres oversized bomulds t-shirts, cyklerne var underlige- mere motions-aerobic-JaneFonda-agtig end noget som helst andet- til deres forsvar var der der et triagtigt styr på, som muliggjorde en tilvænning til bøjlen, og til deres forsvar… hm, nej, der ER ikke mere at sige til deres forsvar! Jøsses, glæder mig over at være hjemme igen hos min yndlingsinstruktør/dj og hos de vante cykler- men ikke mindst glæder jeg mig over at vejret nu muliggør udendørs cykling, åh hurra J Jeg var dog til et par gode pilatestimer, og kan godt se fidusen i at gøre lidt mere ved styrketræning i det hele taget, så på tirsdag skal jeg til min første funktionelle træningstime og derefter kettlebells.

Det postive jeg fik ud af mit træningsskifte var, i tillæg til pilatesdelen, en (delvist opnået) accept af at kunne træne under mindre optimale forhold og en (tilstræbt) omstillingsparathed. Og så fik jeg i den grad taget min svømmetræning up a notch! Jeg var med på et svmmehold, som vist var en eller anden form for a-hold. Der var ikke nogen decideret undervisning, men et par enkelte tips undervejs. Til gengæld var der lagt et program, der skulle følges, og som i den grad satte min ”jeg-hyggesvømmer-bare-1500m-i-stabilt-tempo-indstilling under pres!

300 warm up
300 kick-swim-kick-swim
5*50 5 sec break
5*75 5 sec break
5*150 10 sec break
5*200 15 sec break
200 kick-swim


Jeg nåede ikke igennem det hele på en time, men med 15 min ekstra var jeg der mere eller mindre. Det var super godt at blive udfordret på den virkeligt magelige indstillig jeg har haft til at svømning bare er restitution, det vil jeg i hvert fald tage med mig hjem Og det bedste af det hele var, at jeg opdagede, at jeg kunne svømme hele passet uden pul boye- helt vildt, jeg har aldrig svømmet mere end 150 m i træk uden tidligere, og så pludseligt lå jeg bare og svømmede som om jeg aldrig havde bestilt andet- ok, min teknik lader noget tilbage at ønske, men den er klart forbedret, og den fungerer jo. Jeg vil dog bestræbe mig på at optimere den, så jeg måske kan spare lidt kræfter, men for første gang føler jeg mig relativt sikker på, at jeg godt kan komme igennem svømmedelen, fantastisk følelse...


1 kommentar:

  1. Wow! Av sikke et program, jeg bøjer mig i respekt ;o) Sejt svømmet!

    Sjovt med spinningen, ´for i Australien var det samme forhold, "jane fonda" cykler og et less mills program til spinning. Det er ikke hvad man forbinder med spin..

    Btw så har vi lavet en restitutions løbetur igår på knap 10k på ca 55 min.. Det er da en meget sej hastighed for en sludre/restitutions løbetur :-D

    SvarSlet